|
Børn på hospital, ”det sker kun for de andres børn.”
Billede fra filmen,"Børn kommer også på sygehus" som nu er indlagt som DVD film i bogen: "Camilla og klovnefar på sygehus" Børn genkender og elsker filmen fra TV børnetime og beder om at se den igen og igen. En morsom måde for børn at lære om hospitalets fremmede verden.
Af Lise Giødesen
Mange voksne går rundt med ar på sjælen efter hospitalsoplevelser i barndommen eller oplevelser med deres egne børn.
Børn på hospital er ikke et emne, der interesserer forældre til raske børn. Forældre ved ikke, at halvdelen af børn oplever at komme på hospitalet og de fleste indlæggelser sker akut uden tid til forberedelse. En akut indlæggelse kan blive en skræmmende oplevelse for et barn og dets forældre, hvor de kan føle sig bange og usikre i hospitalets fremmede verden. Et hospital kan være et angstfremkaldende sted for børn, hvis de har set dramatiske situationer på TV, eller hvis de har mistet pårørende, som aldrig kom hjem fra hospitalet igen.
Derfor er det vigtigt, at få fat i de raske børn og gøre dem fortrolige med det, de kan opleve ved en indlæggelse. De fleste børn er meget interesseret i emnet om børn på hospital. Det har været min egen erfaring ved rundvisning af børnehavebørn på en børneafdeling. De er meget optaget af det, de ser og hører. Kun børn med tidligere negative hospitalsoplevelser kan virke lidt skræmt ved at være der igen.
Ved besøg på laboratoriet spurgte vi altid, hvilken af de medfølgende pædagoger der ville lægge en finger til som demonstration til en blodprøve. Pædagogerne trak sig blege tilbage, hvorimod børn markerede at de gerne ville prøve. Børnene der tillidsfuldt rakte fingeren frem, var meget stolte over, hvad de turde og holdt minen, selv om det lille stik måske var ubehageligt. Børn der senere oplevede en indlæggelse fik gavn af genkendelsens glæde.
De voksnes sprog kan let misforstås af mindre børn og tages bogstavelig, især i en krisesituation. ”Vi tager lige fingeren” (ved blodprøve) – ”Stikpille”, ”Slår dig lige ned” (sengen ),- skyder røntgenbilleder. Børn har også en usikker kropsopfattelse og kan være bange for at miste blod, bange for stik og apparatur.
På rundvisning
Mange børnehaver tager det vigtige op. På nogle hospitaler tilbyder skadestue eller børneafdeling rundvisning af børnehavebørn og så findes der bøger og film om emnet. Den seneste bog: ”Camilla og klovnefar på sygehus” har en DVD film indlagt i bogen, som også har gode råd til forældre samt quiz til børnene. Børn elsker filmen og genkender den fra deres børnetime i DR. Børn helt ned til to års alderen sidder klinet til skærmen og børn beder om at se den om og om igen. Det er en morsom måde for børnene at lære om hospitalets fremmede verden ved at følge Camilla og Klovnefar i livet på børneafdelingen.
Mange voksne går rundt med ar på sjælen efter hospitalsoplevelser i barndommen eller oplevelser med deres egne børn. Hvis man bringer emnet op i bare en lille gruppe mennesker, er det helt utroligt, hvor mange beretninger der dukker frem.
Først hen i firserne blev det blev almindeligt, at forældre kunne overnatte hos deres indlagte barn. Mange husker ensomheden og angsten ved at være uden sine forældre og uvisheden om, man nogen sinde kom hjem igen. Nogle har erindring om de vinduer forældrene måtte kikke ind igennem, men ikke komme ind til børnene.
Fortidens uvidenhed oplevede jeg på egen krop som 4 år gammel. Lægen besluttede at jeg skulle indlægges, fordi jeg ikke kunne holde tæt om natten. I afmagt måtte min stakkels mor lokke mig på hospitalet. Der var ingen tante Karen at besøge men en stor hvidklædt sygeplejerske, der kom og tog mig væk fra mor og tog mig i bad og senere hen i en hospitalsseng. Jeg fattede intet, for jeg var jo ikke syg. Jeg skulle til min store afsky spise radise madder godt saltet til. Hvis jeg ikke spiste dem, ville jeg ikke komme hjem! Mine forældre måtte kun besøge mig to gange om ugen. Jeg overlevede, men oplevelsen har sat sine spor.
Forholdene på børneafdelinger i dag er heldigvis forbedret og man har fået stor forståelse for indlagte børns behov. I dag er børns indlæggelser ofte meget korte, nogle gange kun et enkelt døgn. Der er godt samarbejde med forældre, som heldigvis kan deltage i barnets pleje og være der døgnet rundt, hvis de selv magter det, eller aflastes af andre i familien.
Det er mit indtryk at familier, der skal have et barn indlagt på hospital i dag, kan føle sig i trygge hænder. Der er rigtig gode, børnevenlige, børneafdelinger med glad stemning og stor faglighed. Allerede i børnemodtagelsen de fleste steder, vurderes det, om en indlæggelse er nødvendig eller om forældrene kan få vejledning i selv at klare det derhjemme. Det er også vigtigt at huske søskende til indlagte børn. Der kan let opstå misforståelser eller jalousi og søskende kan savne opmærksomhed og føle sig svigtet. Også dette tager børneafdelingen sig af og inddrager søskende.
I dag er forholdene betryggende, men måske er mine egne barndomsoplevelser medvirkende til at børn på hospital er blevet min livslange hjertesag med en række bogudgivelser, børneteater og film bag mig, de fleste om det emne.
Lise Giødesen januar 2007
Artiklen har været bragt den 27. januar 2007 i Frederiksborg Amts Avis,
Dagbladet, Køge/Ringsted/Roskilde |